🕑 2 minutters "hacks"

@mikkelrask · 03. marts, 2023 · Læsetid: 2 min.

#1 - Hvis det tager 2 minutter - get it done!

Hvis en opgave tager 2 minutter, og du tænker på den her og nu? Så kan du lige så godt bare udføre den.

David Allen skrev bogen Getting Things Done der argumenterer, at nærmest uanset hvad opgave det drejer sig om, og det tager 2 minutter, at så findes der aldrig et bedre tidspunkt at gøre det på, end nu.

Udsætter du, tilføjes der helt automatisk tid i det samlede regnskab, over hvor lang tid det tog før gulvet i gangen blev vasket, du bruger måske tid på at skrive det på en to do liste, eller som en reminder på din telefon, måske sidder du bare og "udsætter" når reminderen faktisk kommer..

Pointen er, at du bruger mindst mulig tid og måske lige så vigtigt energi på opgaven, ved at bare gøre den så snart du tænker på den.

Så uanset om det er at sætte vasketøjet over, at tage flasker med når du skal ned og handle, vaske op - hvis det tager 2 minutter -get it done!

#2 - "Bræk din opgave op i 2 minutters intervaller"

Er fra bogen Atomic Habits af James Clear

Uanset om du ligesom mig, vil prøve at lære japansk, eller om du har besluttet dig for at du vil dyrke kung fu ugentligt, kan du med fordel starte med at koge det ned til det mindste engagement overhovedet muligt. For at først komme ind i vanen.

Det vil sige, at er der noget du gerne vil, men som måske du måske ikke lige finder super spændende her og nu, så bræk det ned i 2 minutters intervaller.

"A habit needs to be established, before it can be expanded upon" - James Clear

For før du nogensinde kan blive typen der læser en time om dagen, bliver du nødt til først at kunne være typen der kan læse hver dag - om så det bare er 2 minutter.

Når så først vanen er der, er det ikke så svært at udvide til 10-20 eller 30 minutter for den sags skyld, det er dét at gøre det hver dag og at komme i gang med dét og gøre det til en vane, der er udfordringen.

Konklussion

Det er klart hvis man altid tager opgaver der tager to minutter, og man brækker sine opgaver ned, så de altid tager 2 minutter - ja så får man sit shit done! 'Atomic Habits that Gets Shit Done' paper back remix lesgo!

@mikkelrask
Computernørden. Hobby futurist, linux entusiast, hardware hacker, tinkerer og generelt kreativt legebarn. Bosat i Københavns Nordvest kvarter med min hund Homie. Jeg har arbejdet med computere hele mit liv, og ser en deres kunnen som en naturlig udvidelse af min egen.
© mr@github:~$ █, Built with Gatsby and hosted on Github.