Guide: Hvordan du krypterer (næsten) alt

[linkstandalone]

Når man krypterer filer lyder for nogle måske som sort snak, og for andre som noget avanceret ‘hackeri', men at sikre sin data fra langfingrede snushaner er i dag lettere end nogensinde før. Krypteringssoftware er nemlig blevet en integreret del af langt de fleste styresystemer, og med easy-to-follow applikationer er der ikke længere nogen undskyldning.

Kort fortalt er kryptering computerens svar på det at låse sin hoveddør. Bare fordi man er taget på arbejde, forventer man ikke at folk bare går ind i ens hjem og roder rundt, men alligevel låser man gerne lige døren inden man tager afsted. Du ved - bare for en sikkerheds skyld. Og vi skal selvfølgeligt også have låst hoveddøren på vores computere, tablets og hvad vi ellers bruger af apparater i løbet af vores hverdag.

For selvom du måske har en kode på din computer, eller en møsterlås eller sågar en fingeraftryksscanner på din telefon, er det slet ikke sikkert at dit data er ja.... sikkert. Folk der vil have adgang til dit data, kan nemlig præcist få det, eksempelvis via deres eget styresystem på en USB nøgle, lige så nemt du selv kan navigere ind på din harddisk, hvis ikke den er krypteret. Og da både vores smartphones og vores computere i dag indeholder mere personlig information om os, end nærmest noget andet, gennemgår vi her trin for trin, hvordan du sikrer dine devices, uanset hvilken større platform du bruger.

Kodeords-styrke

Men før man rigtigt kan drøfte kryptering, bliver man også nødt til at kort vende kodeords-styrke først. Det er nemlig 100% styrken af denne der afgør hvor lang tid det eventuelt vil tage at en computer at ‘gætte’ din adgangskode, og derved tilmane sig adgang til din ellers beskyttede data via såkaldt [simple_tooltip content='Brute force indenfor kryptografi er når en computer eller en hacker ud fra en algoritme afprøver adgangskoder, indtil den rigtige bliver fundet. ']brute force[/simple_tooltip] - rå kraft. For at gøre det sværest muligt for selv supercomputere skal du lave et kodeord med et mix af store og små bogstaver, tal og special-tegn. Ifølge sikkerhedseksperter mindst 10 tegn, og helst gerne 12 eller derover. Og helst i en tilfældig rækkefølge uden nogen som sådan struktur.

Et godt tilfældig kunne være 9+paL:NmTV*X, som ifølge howsecureismypassword.net vil tage en computer 485 tusinde år før den ville få adgang til mit krypterede data. Ud over at den er svær at gætte, kan den jo også umiddelbart virke lidt svær at huske. Men sidestillet med et eksempel hvor vi tager frasen ikkesikker uden brug af forskellig størrelse bogstaver, som vores adgangskode, vil denne kun tage en computer 59 minutter at gætte sig frem til - og så falder idéen bag vores kryptering ret hurtigt til jorden igen.

Men tilføjer vi blot et tegn mere, er vi oppe pludseligt oppe på en dag - og tilføjer vi her et specialtegn vil det lige pludseligt tage 18 år. Tilføj nu et tilfældigt tal, og så snakker vi 13 tusinde år. Så som du kan se akkumulerer sikkerheden omkring vores kodeord som en en gigantisk sikkerheds-snebold, for hvert tegn vi tilføjer til kodeordet.

Skulle du, som mange andre, foretrække at kun benytte bogstaver, da det jo trods alt er nemmere at huske på, så sigt efter at bruge mindst 20 tegn. Som udgangspunkt er der konsensus om at hvis man benytter ord i sin kode, som kan slåes op i en ordbog, vil dette i en forstand også forkorte tiden som det tager computeren at gætte din kode, men hvis vi bare prøver at indtaste NuErJegMereSikker i stedet for blot ikkesikker, fra det tidligere eksempel, øges tiden fra de føromtalte 59 minutter til næsten uvirkelige 118 millarder år. Det er rigtig meget ekstra sikkerhed, ved meget lav effort.

Brug evt. en lokal password manager som eks. KeePassX til at huske og administrere alle dine avancerede (og i øvrigt helst altid forskellige) kodeord.

Men nu hvor vi har styr på vores kodeord, så lad os ned i det! Vælg din platform herunder, og se under hver sektion, hvordan du krypterer både din startdisk og eventuelle eksterne apparater.

Computerstyresystemer: Windows (7 & 10) | Mac OS | Linux
Smartphone/Tablets: Windows Phone | iOS | Android

Læs også: Hvordan sikrer man sin data og bliver sikker online? Edward Snowden giver dig 5 tips